
Allingåbro Hallen
– Et samlingspunkt i hjertet af Allingåbro siden 1970’erne
Midt i den lille stationsby Allingåbro, finder du en bygning, som har været en del af byens liv i generationer – Allingåbro Idrætshal. Siden opførelsen i 1970’erne har hallen dannet rammen om sport, fællesskab og aktiviteter for både store og små.
Her har tusindvis af børn taget deres første skridt på håndboldgulvet, kastet sig ud i gymnastikken, spillet badminton med venner – eller deltaget i byens traditionsrige fester/halballer. Hallen har altid været mere end bare en bygning. Den er et mødested, et åndehul og et naturligt samlingspunkt for lokalområdet.
I dag bruges hallen til en bred vifte af aktiviteter – fra daglig sport til kulturelle og sociale arrangementer. Både idrætshallen og det tilknyttede cafeteria kan lejes til private fester, stævner, foredrag, foreningsmøder, klubarrangementer og andre sammenkomster. Lokalerne er rummelige, fleksible og velegnede til både store og små begivenheder.
Uanset om du er her for at spille, heppe, fejre eller samles – så er du altid velkommen.
Her lever historien videre – i bevægelse, i sammenhold og i det lokale engagement, der har båret hallen gennem årtier.